Magaxin

Tips til at spare plads på indretningen

Artiklen er sponsoreret

Det kan godt være svært at skulle indrette en bolig, og det kan der være flere forskellige grunde til. Måske er det en så stor bolig, at det virker helt uoverskueligt – eller måske er boligen så lille, at du slet ikke ved, hvor du skal gøre af alt inventaret, uden at det skal stå oven på hinanden. Den anden mulighed ses f.eks. ofte i mindre lejligheder og studieboliger, hvor det virkelig gælder om at være effektivt med indretningen. 

Møbler med flere funktioner

Det er ikke lige sikkert, at du har plads til alle de møbler, som du godt kunne tænke dig. Og da alle møbler i boligen har en funktion, kan det blive nødvendigt at finde og indrette med nogle møbler, der opfylder flere funktioner på en gang. På den måde kan der nemlig spares en hel del plads, og det er lige præcis den form for effektiv indretning, der er brug for i en lille bolig.

Multifunktionelle møbler kan være flere forskellige ting. Det kan f.eks. være en sovesofa, en seng med indbygget opbevaringsplads eller noget helt tredje. 

Undgå for store møbler

Ikke nok med at du skal prøve at lede efter nogle møbler, der kan opfylde flere funktioner, bliver du også nødt til at kigge efter møbler, der ikke fylder alt for meget. Er boligen overordnet ret lille, betyder det nok også, at de respektive rum heller ikke er særlig store – og dermed er der ikke plads til de helt store møbler. 

Det er selvfølgelig ikke alle møbler, det er muligt at finde i en mindre størrelse, fordi det så simpelthen ikke længere er praktisk – og så må det være sådan. Men bor du nu f.eks. alene, er der ingen grund til at pryde den lille bolig med en kæmpe dobbeltseng. Find i stedet for en passende enkeltseng

Kommentarer