Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Udstilling i Stevns Fyrcenter med Elisabeth Bergsøe

Afholdes 18. juni 2019Kl.10:00 - 23. juli 2019Kl.17:00

Udstilling af billeder i lys på Stevns Fyrcenter med Elisabeth Bergsøe.

Endnu en gang kan Stevns Fyrcenter præsentere en af de store lokale kunstnere i deres udstillingsrum i Fyrmesterboligen på Stevns Fyrcenter.  Elisabeth Bergsøe fra Arnøje præsenterer en række værker, der bunder i inspiration fra drømmende farver. Hun udstiller i perioden fra d. 18. maj- 23. juni 2019.

 

Elisabeth Bergsøe glæder sig til at udstille på Stevns Fyrcenter, og fortæller:

 

Det er nogle unikke rum at få lov til at udstille sine værker i. Lyset, rammerne og materialiteten i rummene giver plads til at værkerne kan få centrale pladser at udfolde sig i.

 

Koordinator for Kultur og Turisme, Morten Svarre Andersen, fra Stevns Kommune supplerer:

 

– Vi udfordrer vores publikum på Stevns Fyrcenter med denne udstilling, og det glæder vi os til. Bergsøe er en kapacitet, som normalt kun udstiller uden for kommunegrænsen, og det er derfor en stor fornøjelse at have hende i en udstillingsperiode på Fyrcenteret.

 

Elisabeth Bergsøe har fundet inspirationen til udstillingen i størrelser, linjer, komposition, farvesammensætninger samt vigtigst de rummelige oplevelser.

 

Elisabeth Bergsøe forklarer:

 

– Meningen er at formidle disse oplevelser, der er inspiration i sig selv, og mindst lige så nødvendigt er det, ved hjælp af synsoplevelsernes bearbejdning, at fortælle om livets afgørende spørgsmål. Inspirationen til billederne i lys med glidende farveovergange fra en farve over til en anden farve stammer fra varme drømmende molfarver, som jeg husker, da jeg som barn kom i Danmarks Akvarium.

 

Billederne er produceret som uv-print i cmyk på opalplader, monteret i lyskasser med led-dioder, der lyser ud gennem pladen.

 

Der er fernisering af udstillingen lørdag den 18. maj kl. 13 på Stevns Fyrcenter (Fyrvej 2, 4660 Store Heddinge), hvor kunstneren selv vil være til stede.

 

Fakta

Elisabeth Bergsøe er en del kunstnersammenslutningen Corner.

 

Realiseringen af de ni billeder i lys er støttet af Stevns Kommunes Kulturpulje, Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Knud Højgaards Fond og Grosserer L.F. Foghts Fond i Danmark.

Tid

Start:
18. juni 2019Kl.10:00
Slut:
23. juli 2019Kl.17:00

Sted

Stevns Fyrcenter
Fyrvej 2
Store Heddinge,
+ Google Maps

Alle arrangementer