Hellested

Ny film med filmfotograf fra Hellested

charlotte_bruus_christensen

Hellested: Små børn er ingen hindring for filmfotografen Charlotte Bruus Christensen fra Hellested.

Filmfotograf Charlotte Bruus Christensen fra Hellested har blandt andet stået bag kameraet på Thomas Vinterberg’s film ’Submarino’ og ‘Jagten’.

Torsdag den 23. april har Thomas Vinterbergs nye film ”Far From the Madding Crowd” premiere. Og 37-årige Charlotte Bruus Christensen er igen med bag kameraet.

Læs også: Verdens bedste filmfotograf bor på Stevns

Charlotte Bruus Christensen bor i Hellested sammen med sine tre børn og sin mand – og kollega – Stefan Mørk. Hun brug for den stevnske muld og friske luft, hvis hun skal levere på den store, internationale scene, har hun sagt i et interview med B.T.

– Om det bliver Sverige, USA eller noget helt tredje, er ligegyldigt. Kommer den rigtige film, er vi over alle bjerge. Det skal det til gengæld også være. At vi ikke ved, hvor vi ender, er kun spændende, og så længe vi har så små børn og i øvrigt vores faste base herhjemme, ser jeg ingen problemer i det. Jeg må være med på de vilkår, der er, og jeg kan ikke bare gå på barsel eller forsvinde fra branchen i årevis. Det er min opgave at bevise, at små børn for eksempel ikke er en begrænsning, når man hyrer mig. Der er folk nok, der gerne vil lave det, jeg laver, siger Charlotte Bruus Christensen til B.T.

Filmen ”Far From the Madding Crowd” bygger på den engelske forfatter Thomas Hardy’s fjerde roman fra 1874. Dramaet foregår i 1800-tallets England og følger den unge Bathsheba Everdene, der flytter til en ny landsby efter at have arvet sin onkels gård.

Kommentarer