Rødvig

Gæst nummer 3.000 på Rødvig Turistinformation

Søndag den 13/8 kl 14.10 fik gæst nr 3000 rådgivning om oplevelser på Stevns i Rødvig Turistinformation. Det var en familie, der kommer fra Ringstedegnen, der havde brug for mere viden om, hvor de bedst kan opleve Stevns Klint. 

Hver dag siden 23/6 har der været åbent fra kl 10 – 17. På trods af vejret – og dermed færre turister på havnen, har de godt 25 frivillige haft nok at se til, men det kan godt mærkes at vi nu er på vej ud af turistsæsonen.

Torsdag den 31. august er sidste dag, der er åbent. Umiddelbart efter tages “Hytten” ned, og snart er den slidte græsplæne, det eneste der vidner om, at her blev mange budt velkommen til Stevns.

Kommentarer