Lyderslev

Bus og personbil i færdselsuheld på Stevns Landevej

En 53-årig buschauffør fra Køge mistænkes for at have overtrådt sin ubetingede vigepligt i krydset.

Torsdag den 11. august klokken 15.29 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld, hvor en bus og en personbil var stødt sammen på Stevns Landevej.

Det viste sig, at en 53-årig mand fra Køge efter kørsel ad Lejerstoftevej mod nord i en bus var kørt ud på Stevns Landevej, hvor bussen blev påkørt af en personbil ført af en 54-årig mand fra Rødvig i østlig retning.

Den 54-årige blev i ambulancen bragt til skadestuen i Køge, men kunne efter endt undersøgelse udskrives som uskadt. Den 53-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, da han mistænkes for at have overtrådt sin ubetingede vigepligt i krydset.

Kommentarer